Archive for oktober, 2013

Find et sjovt hamsterbur med masser af leg til din hamster


29 okt
Et hamsterbur er mange timers underholdning med dit kæledyr (foto petworld.dk)

Et hamsterbur er mange timers underholdning med dit kæledyr (foto petworld.dk)

Hamsteren er et sjovt kæledyr, der egner sig rigtig godt til lidt større børn. Den er nemlig for lille til helt små børn, der vil have svært ved at gennemskue, hvor hårdt de kan holde om den. Det er bedre, at børnene i hvert fald når skolealderen, inden de får en hamster. Men hvorfor er den sjov? Og måske endda sjovere end de andre populære gnavere, fx kanin og marsvin?

Hamsteren er sjov, fordi den kan en hel masse sjove ting. Fx kan den gemme så meget foder i munden, at man skulle tro, det var løgn. Den kan finde ind og ud af komplicerede baner, dit barn har lavet til den – eller blot de rør, der følger med i de fleste hamsterbure. Den kan løbe rigtigt stærkt. Både i sit hjul, men også fra hånd til hånd. Og så er den ret intelligent og let at gøre tam. Og et tamt dyr skal man absolut ikke undervurdere, hvis barnets interesse skal opretholdes gennem dyrets levetid. Apropos levetid, så bliver hamsteren cirka tre år gammel, så derfor er det også et godt begynderdyr, hvis du ikke ved, hvor længe dit barn vil synes, at sådan en er spændende.

Hamsterbur til dyret

Hvis I har besluttet jer for en hamster, så er det første I skal at anskaffe sig et hamsterbur. Det gode ved sådan et bur er, at det fylder mindre end fx kanin- og marsvinebure (… det er der sikkert nogle mødre, der vil være glade for) og fordi det er mindre, er det også automatisk billigere. Hvis I ikke synes, at der er nogen grund til at skulle ud og investere i et helt nyt, så kan man få rigtig mange fine på fx Den Blå Avis. Det er vigtigt, at buret er lavet til en hamster og ikke fx et marsvin, for er det ikke det, kan hamsteren klemme sig ud mellem gitteret.

Share

Hundemad skal prioriteres højt


22 okt
Køb godt hundemad og masser af det (Foto Petworld.dk)

Køb godt hundemad og masser af det (Foto Petworld.dk)

Hundemad er en større udgift i manges budgetter, men det vil altid være værd at prioritere den gode og sunde alsidige mad til din hund, hvis du vil have en firbenet ven, der lever i mange glade og aktive år uden sygdomme og snue. Det vigtigste er, når du køber ny hundefoder, at sammenligne energioptaget, indholdet og prisen på produktet. Desuden skal du være sikker på, at foderet er egnet til den type hund, som du ejer, eller din hunds specielle behov. Er din hund for eksempel undervægtig? Overvægtig? I voksealderen? Syg eller allergisk? Med den rette foder får du den gladeste hund.

Sådan vælger du hundemaden

Hvis du vil have mest foder for pengene, skal du tænke dig ordentligt om. Selvfølgelig skal din hund lide maden, og du skal også se på, hvad der smager den bedst, men du kan spare mange gode penge og få en sundere hund, hvis du læser på lektien. Foderet skal som udgangspunkt have et højt indhold af naturlige proteiner fra kød, da disse er med til at styrke din hund og dens pels. Der ud over må der gerne være et lille indhold af fibre, da disse styrker fordøjelsen. Det er vigtigt, at din hund optager så meget af maden i kroppen som muligt og har en sund afføring, da dette er et godt tegn på, at du ikke hælder dyr foder ud af vinduet.

Overvej altid om du skal vælge mellem vådt foder og tørfoder. Kombinationen kan være god, fordi din hund ofte vil have brug for at gnave i noget. Det er nemlig sundt for dens tandsæt.

Share

Et godt hamsterbur til barnets første kæledyr


11 okt
Et hamsterbur kan være på mange måder (foto petworld.dk)

Et hamsterbur kan være på mange måder (foto petworld.dk)

De fleste børn er rigtig glade for dyr, og der kommer nok et tidspunkt, hvor dit barn vil spørge, om ikke han eller hun må få et kæledyr. Det kan være, at du med det samme tænker på det store besvær og de udgifter, det vil medføre, men barnets første kæledyr behøver altså hverken være særligt krævende, især ikke økonomisk. I kan begynde med at investere i et godt hamsterbur, der ikke behøver koste en million.

En hamster er et rigtig godt bud på et førstegangskæledyr, fordi den ikke fylder meget, er nem at have med at gøre og samtidig rigtig sød, blød og legesyg. Barnet vil kunne tage hamsteren op og lege med den, og eller kræver hamsteren det samme som andre dyr, der går i bur – god hygiejne med daglig og ugentlig rensning og rengøring af buret, foder, vand, frisk grønt og aktiviteter. Det bliver hurtigt en rutine at passe hamsteren, og dit barn lærer en hel masse om ansvar.

Hamsterburet kan have praktiske tremmer til alt dyrets habengut

Nogle bure er lavet i plastic, mens andre er lavet af metaltremmer. Mens plasticburet er utroligt nemt at have med at gøre og tit kommer med en masse aktiviteter indbygget, det kan være trædemølle eller små rør, hamsteren kan kravle igennem, så er et tremmebur også en fornuftig løsning. Her kan alle hamsterens ting sættes fast på tremmerne og hænge. Drikkeflaske, saltsten, der sliber hamsterens tænder og så den førnævnte trædemølle.

Trædemøllen er hamsterens klassiske yndlingslegetøj. Det er ligesom et stort hjul, som hamsteren kan være indeni, og så skal der bare spurtes af sted. Det er her hamsteren får det meste af sin motion, ligesom når mennesker løber på løbebånd. Men husk, at hamsteren er nataktiv, så den kan godt finde på at tage sine løbeture, når du egentlig bare gerne vil sove. Så kan det være en god idé at stille den et andet sted end der, hvor du sover.

Share

Anskaf et akvarie og lad familien nyde fiskelivet under vand


03 okt
Bring havets bund ind i stuen

Bring havets bund ind i stuen

Dyr er en rigtig god måde for børn at lære lidt om ansvar og pleje. Og til formålet er fisk helt oplagte. For det første passer de mere eller mindre sig selv, de skal ikke kæles med dagligt (børn har det jo med at synes, at den slags er spændende den første måned og mister derefter langsomt interessen), og alligevel er de et spændende dyr at observere og fodre.

Fisk er med andre ord et rigtig godt ’opstartsdyr’, hvor du som forælder hurtigt får en fornemmelse for, om dit barn på et senere tidspunkt er klar til et mere rigtigt kæledyr, fx en gnaver. Lad børnene fodre fiskene og nyd synet af de små, sultende munde i vandoverfladen.

Vælg fisk til akvariet i fællesskab

Det er en rigtig fin ide at tage børnene med på fiskeshopping, så de kan være med til at vælge, hvilke I skal have. Husk at få en ekspedient med rundt som rådgiver, så I får fisk, der rent faktisk kan leve side om side og samtidig tips og gode råd om at holde fisk.

En meget populær fiskeart kunne være de små ’hajer’’, som børn kan bruge mange timer på at observere. Den berømte sugemalle, er også en populær størrelse, som næsten ikke kan undværes i et akvarium – den tjener nemlig også det formål at holde akvariet rent.

Man kan også købe krabber til sit akvarium og andre sjove ting, børnene kan genkende fra stranden. Krabben er også lettere at navngive end fisk, og den slags synes børn jo også er sjovt. Farverige fisk er også altid et hit, og så tjener de jo et smukt, æstetisk formål.

Husk også at få en masse akvarieplanter med hjem. De ser ikke kun flotte ud på bunden af de akvarium. De er også fantastiske for fiskene at svømme imellem og er ligeledes med til at holde akvariet rent.

Se om du kan finde et akvarie her

Share

Emuleguides

Masser af guides til kæledyr og tilbehør