Et godt hamsterbur til barnets første kæledyr

11 okt
Et hamsterbur kan være på mange måder (foto petworld.dk)

Et hamsterbur kan være på mange måder (foto petworld.dk)

De fleste børn er rigtig glade for dyr, og der kommer nok et tidspunkt, hvor dit barn vil spørge, om ikke han eller hun må få et kæledyr. Det kan være, at du med det samme tænker på det store besvær og de udgifter, det vil medføre, men barnets første kæledyr behøver altså hverken være særligt krævende, især ikke økonomisk. I kan begynde med at investere i et godt hamsterbur, der ikke behøver koste en million.

En hamster er et rigtig godt bud på et førstegangskæledyr, fordi den ikke fylder meget, er nem at have med at gøre og samtidig rigtig sød, blød og legesyg. Barnet vil kunne tage hamsteren op og lege med den, og eller kræver hamsteren det samme som andre dyr, der går i bur – god hygiejne med daglig og ugentlig rensning og rengøring af buret, foder, vand, frisk grønt og aktiviteter. Det bliver hurtigt en rutine at passe hamsteren, og dit barn lærer en hel masse om ansvar.

Hamsterburet kan have praktiske tremmer til alt dyrets habengut

Nogle bure er lavet i plastic, mens andre er lavet af metaltremmer. Mens plasticburet er utroligt nemt at have med at gøre og tit kommer med en masse aktiviteter indbygget, det kan være trædemølle eller små rør, hamsteren kan kravle igennem, så er et tremmebur også en fornuftig løsning. Her kan alle hamsterens ting sættes fast på tremmerne og hænge. Drikkeflaske, saltsten, der sliber hamsterens tænder og så den førnævnte trædemølle.

Trædemøllen er hamsterens klassiske yndlingslegetøj. Det er ligesom et stort hjul, som hamsteren kan være indeni, og så skal der bare spurtes af sted. Det er her hamsteren får det meste af sin motion, ligesom når mennesker løber på løbebånd. Men husk, at hamsteren er nataktiv, så den kan godt finde på at tage sine løbeture, når du egentlig bare gerne vil sove. Så kan det være en god idé at stille den et andet sted end der, hvor du sover.

Share

Tags: , , , ,

Leave a Reply

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

Emuleguides

Masser af guides til kæledyr og tilbehør