Kad netværket i eMule
Generel Introduktion
Oprindeligt har eMule altid været bygget op omkring ED2K netværket, dvs at servere har været grundlaget for, at eMule har virket. Med implementeringen af Kad i eMule, er dette dog ændret helt.Selve opbygningen af Kad er ganske kompliceret, og det er muligt at læse mere om den, ved at hente pdf dokumentet om Kademlia. Udover den ganske komplicerede implementering af Kad, er selv brugen og funktionaliteten ganske simpel.
Kad er i bund og grund et nyt server frit netværk, som eMule kan benytte sig af. I alle nye versioner af eMule er Kad aktiveret som standard. Set i et funktionelt perspektiv er Kad ansvarlig for at foretage server forespørgsler, samt at foretage søgninger valgt af brugeren.
Som nogen måske ved, har eDonkey udviklerne også arbejdet med en lignende implementering af et server frit nætværk. Dette blev til programmet Overnet, som dog ikke udvikles længere, da hele Overnet funktionaliteten (protokollen) er blevet indarbejdet i programmet eDonkey, ligesom Kad er indarbejdet i eMule. Der er dog så stor forskel på de to server frie netværk, hvilket gør at det ikke kan forbinde til hinanden.
Problemer med Kad
For at bruge Kad skal man forbinde sig til netværket. Dette gøres ikke ved at have en server liste, men sker helt automatisk. Dog kan der første gang der forbindes til Kad, opstå et problem med at forbinde. Som udgangspunkt kan dette overkommes ved at været forbundet til en server og have nogle downloads igang.Er der stadig problemer med at forbinde, kan du forsøge at bootstrape manuelt, hvilket eMule også gør af sig selv. Du kan enten gøre dette ved at bootstrape fra kendte klienter, hvilket er den letteste løsning, hvis det ikke er en fuldstændig ny installation af eMule. Ellers kan du bootstrape fra en ven's IP og port, mens han/hun bruger eMule.
Med eMule 0.44a er det kommet lavt ID understøttelse for brugere af Kad netværket. Tidligere version understøtter stadig ikke lavt ID i Kad netværket.
Har du nogen spørgsmål udover hvad der er dækket her, kan du oprette en post på det danske eMule forum, hvor nogen vil hjælpe dig yderligere.




